Ved ankomsten i Delhi kom jeg hurtigt gennem paskontrollen og stillede mig sammen med de mange Indere ved baggagebåndet og ventede på min baggage. Og ventede. Og ventede.

Da der ikke længere kørte noget rundt på båndet, og jeg endnu ikke havde fået min rygsæk begyndte tanken om, at dette nok ikke var den mest optimale start på en lang rejse at vise sig.

Baggage claim…

Tænkte jeg, og glædede mig over at jeg har baggageforsikring – og alt det dyre i min håndbaggage. Men efter at have spurgt om hjælp var der en venlig sjæl der pegede mig til den anden ende af baggagebåndet. Mindsandten. Her stod min rygsæk stolt og rank og ventede på mig. Nogen må have taget den af båndet ved en fejl og glemt at sætte den tilbage.

Endnu et lettelsens suk, og jeg var straks i bedre humør… Tænk ellers over konsekvensen: At miste sin iøvrigt sparsomme baggage allerede ved første stop er ikke en god start på en rejse med dusinvis af stop!

Author

Curious about life, universe and everything